DEN RIGTIGE LØSNING?
De rigtige grafiske løsninger afhænger af målgruppe, budskab og udtryk, du gerne vil sende til dine kunder. Desuden kan der være nogle helt lavpraktiske hensyn, fx er det ikke ligegyldigt, om et logo skal fungere på en husfacade eller visitkort. Derfor kan det godt være, jeg spørger en ekstra gang, når vi mødes. Jeg vil gerne udfordre dig lidt, så vi er sikre på, du får præcis den løsning, du har brug for – ikke for meget og ikke for lidt. Nogle opgaver løses måske endda bedst ved, at du selv gør en del af arbejdet, så jeg bare hjælper til undervejs. På den måde er den bedste løsning ikke altid den dyreste.

ÉN LEVERANDØR
Når du samarbejder med KIRK Grafisk, har du kun brug for én leverandør. Jeg samarbejder med en lang række virksomheder og konsulenter, der er stærke i forskellige discipliner inden for markedsføring og kommunikation. Derfor kan jeg også levere løsninger inden for:

  • Pressemeddelelser og profiltekster

  • Større webshop-produktioner og avanceret SEO

  • Foto og video

  • Biografreklamer

  • Tryk og print

  • Tekstiltryk

  • Produktion af skilte

  • Oversættelser